Honnørkajen, Horsens
Brandrådgivning fra certificerede rådgivere til nyt projekt med 148 boliger, som en del af et spændende nyt boligområde på Nordhavnen i Horsens.

Rådgivningsydelser
- Projektering af anlægsarbejde
- Projektering af konstruktioner
- Projektering af el-installationer
- Optisk, termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima
- Projektering af VVS-og ventilationsinstallationer
- Brandrådgivning
- Projekteringsledelse
- Arbejdsmiljøkoordinering
- Fagtilsyn
I samarbejde med vores moderselskab, OJ Rådgivende Ingeniører, bidrager vi med projekteringen af alle ingeniørydelser til dette spændende projekt på havnen i Horsens.
Projektet omhandler ca. 148 boliger, café og fælleshus samt parkeringskælder og alt indpasses i området med respekt for byens sigtelinjer og med fokus på, at skabe nye attraktive byrum i forlængelse af den planlagte havnepromenade og et kommende havnebad.
Der er udført certificeret brandrådgivning på projektet, hvilket indebærer udarbejdelse af dokumentation for indplacering i brandklasse, vurdering af indsatstaktiske forhold, brandstrategi, funktionsbeskrivelser kontrolplaner for design/projektering/udførelse, kontrolrapport for design, DKV-plan samt start- og sluterklæring for byggeriet.
Visualiseringer: Ginnerup Arkitekter
Bygherre:
Svanen Development A/S
Arkitekt:
Ginnerup Arkitekter
Entrepriseform
Totalentreprise
Størrelse:
18.000
Udført:
2020-2024
Brandrådgivning til varierende boligtyper.
De 2 karrébebyggelser opføres i 4-6 etager og er med hhv. 70 og 78 boliger. Der er indarbejdet forskellige boligtyper og- størrelser, der tiltaler forskellige målgrupper og dermed sikrer en diversitet i beboersammensætningen.
Her er tale om et projekt hvor der er kælet for detaljerne, med fx store indeliggende altaner, dublex lejligheder, optimale lysindfald, etc. hvilket gør bebyggelsen til et spændende og multifunktionelt byggeri, opført i høj kvalitet.
Konstruktionsmæssigt har opgaven været særligt spændende, da byggeriet er opført med parkeringskælder, som er udført på rammende betonpæle. Dette har givet en del udfordringer i forhold til eksisterende ankerjern for havnespunsen.

Relaterede referencer

Skal vi hjælpe med jeres næste projekt?
Kontakt os gerne for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer videre med jeres næste projekt.
